ARTIKEL

BO BEDRE
Nr.2 februar 2002, side 99

Resultatet af Stelton-konkurrence
Vinderen af konkurrence 'Design fremtidens æggebæger' er fundet. Blandt over 800 indsendte forslag skilte en bølgende model sig ud.

Og der blev ved med at komme pakker, breve og mails... Konkurrencen om at designe fremtidens æggebæger blev en stor succes. Over 800 læsere deltog, og dommerkomiteen fik en kolossal opgave i at sortere og bedømme så mange forslag. Til sidst var der 15 forslag tilbage i en finale, hvor vinderen - et futuristisk bølgende forslag - skilte sig ud.

Med i argumentationen var bl.a., at det at spise et blødkogt æg griser en del, og vinderdesignet tager højde for denne kendsgerning ved at danne en bue, hvor man kan lægge æggeskaller og ske. Vinderen modtager en nummereret æske fra Stelton med Arne Jacobsens jubilæumsdesign. Ni andre forslag, de seks ses her, får alle en Cylinda Line serveringsbakke

Dommerne var:
Direktør Peter Holmblad, Stelton
Direktør Ulla Hovgaard Ramlau, Dansk Design Center
Chefredaktør Erik Rimmer, BO BEDRE.

Øvrige præmierede:
Hans Christian Ploug og Michael Poulsen
Gunnar Belin
Christian Riisager Andersen
Lene Hammerich Printzlau
Anja Astrup
Nanna Hee