- Thomas Knudsen (TK): Jeg synes, at der mangler udfoldelsesmuligheder på designafdelingen på Arkitektskolen i København. Jeg har derfor slet ikke brugt skolen. Af skolens fulde titel 'Kunstakademiets Arkitektskole' læste jeg desværre ikke længere end 'Kunstakademi...'.

Humorforladt supertanker uden visioner
- TK: Jeg savner humor på arkitektskolen - det forventes således, at projekterne er 100% rationelle. Jeg fandt det derfor befriende at se, at bl.a. udstillingsgruppen 'Lysfortællinger' frit havde leget med lyskilder, og fået en artikel på forsiden af Berlingske Tidendes Kultursektion med billeder af bl.a. en kondomlysekrone og en elpære i en syltekrukke.
Det er også et problem, at Arkitektskolen ikke tager et ansvar og ikke har visioner. Det er netop dér, arkitektur og design starter, og dér frirummet til at eksperimentere findes.
Arkitektskolen med 1.200 elever er en supertanker, der er svær at styre. Skolen burde således opdeles i mindre selvstyrende enheder, hvor hele fagspektret kunne være repræsenteret under friere forhold.

Kontakt med andre faggrupper
Skulle arkitektuddannelsen kombineres med mere teknisk undervisning eller skulle man overveje en ny kombinationsuddannelse som der fx p.t. forsøges på Aalborg Universitet (arkitekt/ingeniør)?

- TK: Arkitektstudiet adskiller sig markant fra f.eks. Filmskolen, hvor der uddannes i 7 retninger, som alle er rettet mod dele ad samme produkt - at lave film. Ved kontakten mellem disse faggrupper opstår der noget spændende. På Arkitektskolen laver vi blot plancher, og savner en kontakt med teknikere og andre faggrupper.
Efter min mening er det slet ikke skolen, der uddanner eleverne, men deriomd de personer, der forelæser for eleverne. Det er disse personer, der har muligheden for at beånde eleverne.

Workshops og eksperimenter
Hvad skal der til for at give de unge arkitekter og designere interessen for at beskæftige sig med lys?

- MP: Tidligt i studieforløbet bør man have et projekt, hvor man arbejder med lys for at finde ud af, om man kan finde en fascination for dette element; også inspirerende forelæsninger af eksperter er givende.

Er forbrugeren klar til at blive sat i fokus?
Christian Grosen Rasmussen, konkurrencejuryen gav dit projekt 1. præmie bl.a. for den meget helstøbte besvarelse af konkurrencens spørgsmål. Hvordan har du grebet dit projekt an?

- Da jeg så konkurrencen tænkte jeg: "Endelig var der en konkurrence, der havde en filosofisk og teoretisk indgangsvinkel til emnet lysdesign." Dette er efter min mening helt ideelt, hvis der skal komme noget virkelig nyt frem indenfor lysdesign.
Jeg vidste ikke noget om lys i forvejen, og havde ikke deltaget i kurserne om lys på skolen, men min nysgerrighed i forhold til lys gav mig lysten til at deltage.
Det var sværere at arbejde med lys end jeg havde regnet med, men det har klart givet mig blod på tanden.
Jeg startede mit projekt med at definere lys på en anden måde end traditionelt videnskabelig. Jeg tog derfor udgangspunkt i at sætte mennesket i centrum som bruger af lyset i stedet for traditionelt at sætte lyskilden i centrum. Spørgsmålet er dog, om forbrugeren er parat til at blive sat i centrum.
Jeg arbejdede herefter med øjets tilpasning i forhold til lysmængden, hvilket førte mig videre til en opdeling af arbejdspladsen i tre lyszoner. Herefter tog det meget kort tid at formgive armaturet, der bygger på princippet om foranderlighed.
Beskueren skulle have muligheden for at undre sig over lysarmaturets form og egenskaber, da det samme armatur kan give vidt forskellig belysning.

Interaktiv omgang med lys
- CGR: Måske kan dette i fremtiden føre til, at folk selv kan bearbejde lyset mere aktivt. Fremover må man da også vente, at de gradvist mere avancerede og tekniske ting i vores hverdag vil blive formgivet i et low-tech design, således at forbrugeren ikke besværes unødigt med den tekniske side.
Mit projekt mangler stadig en teknisk deimension og en forskning i materialer; men jeg valgte silicone, selvom dette var et utraditionelt materiale. Jeg ønskede således at designe frit uden at være bundet af et materialevalg, som ellers kunne sætte hele designprocessen i stå.
Jeg har ikke ved mit projekt medtaget energimæssige eller samfundsøkonomiske betragtninger, men valgte også her at designe frit. Jeg valgte halogen som lyskilde fremfor f.eks. en sparepære. Den meget punktformede lyskilde virkede bedst i forhold til spejlgeometrien, som jeg arbejdede med.

Lamper uden ledninger
Hans Christian Ploug og Michael Poulsen, I har ved jeres projekt prøvet kræfter med den nye teknologi induktion, som indtil videre bedst kendes fra komfurer. Hvilken effekt havde dette for jeres designprocess?

- MP: Da vi læste konkurrencebeskrivelsen blev vi enige om, at der skulle mere end blot formgivning til for at gøre sig gældende i konkurrencen. Vi forsøgte derefter at lægge en filosofisk vinkel på projektet baseret på en idé om, at alle på arbejdspladsen skulle have hver deres lampe, hvor lampen skulle løsrives fra en ledning, hvilket kunne ske ved at benytte induktion.
Da vi havde valgt at benytte induktion og ideen var på plads, gav selve formgivningen af armaturet sig selv.

Minimalisme uden finurligheder
- MP: Vi besluttede os for at give selve armaturet et klart og minimalistisk design uden finurligheder. Da der ikke var nogen ledning, mente vi heller ikke, at der skulle være en traditionel knap til at tænde og slukke. Lampen slukkes således ved at man lægger den ned.

- HCP: Generelt mener vi, at det ved lysdesign er utilstrækkeligt blot at formgive lamper. Lysdesign bør således baseres på innovation, visioner og en smule galskab.
Da vi skulle undersøge, hvordan induktion virkede, ringede vi flere gange til DTU og fandt ud af, at forskningen i induktion var helt på begynderstadiet og omgivet af en del hemmelighedskræmmeri, hvilket ikke gjorde det nemmere at undersøge mulighederne ved dette princip.

- MP: Vi så dog mange muligheder i anvendelsen af induktion. Man kunne f.eks. holde en kaffekop varm eller give strøm til ure, kalendere og andre ting på skrivebordet uden ledninger.

Poesilys i guld og sølv
Thomas Knudsen, dit projekt sammen med Thor Salling blev præmieret for sit koncept og sin spændende brug af polyester som nyt materiale i lyssammenhæng. Hvorfor valgte du dette materiale?

- Jeg havde gennem mit arbejde med billeder fundet, at påføring af polyester havde en interessant lysbrydende virkning, hvilket jeg ønskede at udforske nærmere. Jeg valgte tillige at benytte guld og sølv i tynde lag, da jeg mener, at dette giver et poetisk lys. Tænk blot at se på sin kæreste i et gyldent lys reflekteret fra ædelt metal!
I projektet benyttede jeg foruden glødepærer tillige de nye hvide dioder, som giver en kølig farve. Jeg opdagede nemlig, at guld kan gøre lyset fra dioderne varmere og mere behageligt.
Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med formgivningen. Det er materialet, der er vigtigt for mig ved design af lys, og ikke irrationel minimering.
For mig at se er kommercialiseringen af lysdesign bl.a et resultat af manglende fantasi hos producenterne. Det er op til kunstneren at udvide disse rammer. Det er således det irrationelle, der føder det rationelle.

Hvad er godt lysdesign?
Inden for lyskredse diskuteres det løbende, hvad der er godt eler dårligt design, herunder hvad der er æstetisk og hvilke materialer, der bør benyttes. Hvad er jeres holdning som unge designere til dette spørgsmål?

- MP: Det er umuligt at diskutere æstetik, da dette er et meget individuelt spørgsmål. Jeg mener, at det væsenligste ved godt design må være, at det har en lang levetid på 20-30 år, men ikke nødvendigvis er tidsløst.

- TK: Det er svært at besvare spørgsmålet. Det væsenligste er, hvad man forsøger at udtrykke via et materiale.

- CGR: Man bør fokusere på holdningerne bag produktet. Det væsenligste må således være at forbrugeren er sat i centrum, at man har respekt for forbrugeren, og at man har overvejet hvilken oplevelse man ønske at give forbrugeren.

Designafdeling X ønskes
Man har i årevis diskuteret holdninger om lysdesign, men det synes ikke at have rykket alvorligt ved noget. Hvad skal der til for at få bedre lysdesign?

- TK: En producent som f.eks. Louis Poulsen burde skabe en designafdeling X og vise, at man har råd til at have 5-10 kunstnere gående, som kan gøre, hvad pokker de har lyst til. Denne form for kunstnerisk grundforskning skal med tiden nok give afkast.

Danske armaturproducenter mangler mod
- MP: Hvis producenterne ikke var så fikserede på resultater på bundlinien, så kunne der rykkes ved noget.

- HCP: I Italien er der tradition for at sætte nogle meget mere vanvittige og utrolige lamper i produktion. Den danske belysningsindustri mangler således mod.
Jeg mener, at producenterne også har deres andel af ansvaret for at skabe interesse for lys blandt de studerende. De kunne således finansiere workshops.

- TK: En sådan workshop skulle have en bred berøringsflade med ingeniører, arkitekter, designere, kunstnere m.fl. De skulle have et værksted stillet til rådighed, hvor de kunne få lov til at skeje ud og prøve froskellige ting. Hvis man således støttede den personlige udfoldelse ville der komme noget spændende ud af det.

- CGR: ID-afdelingen på Arkitektskolen i Århus har gjort meget for at få et samarbejde med virksomheder, som tyder lovende. Danmark er dog bagud på dette område.
De danske producenter hviler for meget på laurbærrene ved at fortsætte produktionen af lamper skabt for årtier siden af de gamle kendte designere.

- TK: Producenterne går for meget efter det sikre ved valget af design på bekostning af mere eksperimenterende design.

Dogmedesign
Hvor er designtrenden på vej hen?

- TK: Trenden er formuleret ved et dogme, hvorefter man søger den befriende enkelthed og banalitet for at komme ind til essensen og kernen af design. Design af form uden indhold og økobesparende hensyn holder ikke.

- CGR: Vi er på vej mod et stigende behov for at udtrykke individualitet, hvor udfordringen for designeren bliver at give folk et personligt og individuelt forhold til masseproducerede produkter.

Sparepæren
Sparepæren er efterhånden 20 år gammel, er teknisk forbedret flere gange, og der er fra europæisk side gjort et stort stykke arbejde for at skabe interessen for den. Under dette års verdensbelysningsmesse i Hannover er der udskrevet en konkurrence med design af armaturer, der benytter kompaktlysstofrør (m/stiftsokkel). Hvorfor benyttes sparepærer om kompaktlysstofrør kun ret sparsomt inden for moderne lysdesign?

CGR: Designerne ønsker ikke at blive tvunget til at indordne sig under de lyskilder, som producenterne vælger at sætte i produktion. Sparepærer og kompaktlysstofrør holder godt nok lidt længere end andre lyskilder, men de er dyre, giver knap så godt ly og er endnu lidt kritisk i formen. Hertil kommer, at sparepæren og kompaktlysstofrøret er problematisk at nedbryde, når den bliver til affald.

- TK: Jeg synes, at det ville være uægte som arkitekt at forskønne det grimme.

- HCP: Det er som at designe et karosseri, der ser ud som om bilen kan køre afsindigt stærkt, hvor der så bliver lagt en 2CV-motor i. Det virker bare ikke.

Lysteknisk Selskabs rolle
Lysteknisk Selskab overvejer at holde arrangementer og skabe dialogfora i LYS; men hvad er jeres forslag til LTS, som ønsker at fremme ny, original lysdesign og få flere unge interesseret heri og i dansk lyskultur som helhed?

- MP: Jeg tror på, at inden i os alle er der en fascination af lys, der må opdages i skolerne gennem projekter.

_ CGR: Det ville være interessant at få forskellige og spændende personer fra forskellige fag, herunder psykologer, kunstnere m.fl. ud på skolerne og holde forelæsninger om forskellige vinkler på lys og lysdesign.

- TK: LTS kan i samarbejde med producenterne gie frie rammer for arkitekter og designere ved at starte nogle inspirerende workshops. Designkonkurrencer kan i almindelighed være udmærkede, interessefremmende foranstaltninger - men oftest vil der kun være én egentlig vinder, nemlig den der udskriver konkurrencen.